headerkrible
foot

Kære Krible Krable-fan


Mikroforskerkonkurrencen
er godt i gang; der er over 100 tilmeldte klasser – der er SÅ fedt!
Så vi håber på at se mange spændende Mikroforskerrapporter, der beskriver jeres arbejdet med Mikroforskermetoden.
Juryen er kørt i stilling; den består af Lene Christensen fra Astra, og Ulla Hjøllund Linderoth fra Naturfagskonsulenten ApS.
En opdateret beskrivelse af hvordan en Mikroforskerrapport kan se ud og gode råd til indholdet er blevet lagt på hjemmesiden, og kan tilgås som pdf via linket.
Her kan du få gode tips og idéer til gennemførslen af de 7 trin, samt til afrapporteringen og du kan få indblik i, hvad juryen kommer til at lægge vægt på i bedømmelsen.

Næste års gadget
Blikket er rettet mod 2021, og vi er i gang med at idéudvikle næste års tema og de tilhørende materialer.
På vores facebook-gruppe er der gang i en meningsmåling, hvor vi spørger ind til brugernes idéer.
I år sendte vi frøposer og larvesæt ud; hvad kunne du ønske dig, at vi sendte ud næste år?
Det skal være noget, der kunne tilskynde dig til at gå ud og undrer dig og undersøge Krible Krable-dyr sammen med børnene.
Måske noget som du selv er glad for, og gerne vil udbrede til andre, eller måske noget, som du har savnet.
Kom med dit eget bud, eller stem på en af mulighederne.

God fornøjelse
- Lad det Krible og Krable

Med venlig hilsen
Krible & Krable

Kari Hald
Projektleder og naturvejleder

Lenette Schunck
Projektmedarbejder og naturvejleder