headerkrible

Kære Krible Krable-fan

Nye tiltag
I forbindelse med den helt nye situation i Danmark og i verden, hvor mange skal arbejde hjemmefra de næste par uger, så vil vi opfordre til, at man klikker lidt rundt på vores hjemmeside, og ser de nye muligheder:

Sommerfuglehæfte – gratis inspiration til pædagogisk og didaktisk arbejde med sommerfugle
Det er også blevet muligt at smugkikke på det nye sommerfuglehæfte, der kan downloades i sin fulde længde her.
Du kan nu bestille det hjem i fysisk form via vores bestillingsformular.
OBS: Vi sender dog først materialer ud tidligst efter påske, grundet den nuværende corona-situation.

Krible Krable-grejkasser til udlån
Kasserne indeholder grej, der gør det nemmere for dig, at komme ud i naturen og undersøge smådyr sammen med børnene. Kasserne indeholder både udstyr, opslagsbøger og inspirationsmateriale til at gå på opdagelse enten på land eller i vandet.
Vi har fået lavet et danmarkskort, så du kan se, hvor i landet det er muligt at låne Krible krable-kasser hos den lokale naturvejleder: https://kriblekrable.dk/krible-krable-grej/ Du kan enten zoome ind på kortet, eller søge på postnummer.
OBS: De fleste naturskoler og naturcentre holder pt. lukket, grundet den nuværende corona-situation, så det er tidligst muligt at bestille kasserne efter påske.

Naturoplevelser med børnene
Krible Krable har i samarbejde med landets naturvejledere indsamlet ti sjove og lærerige aktiviteter, som man kan lave med sine egne børn, mens mange af os skal forsøge os med hjemmeundervisning eller bare har mere tid sammen med de yngste.
Idéerne er blevet udgivet at det digitale magasin Skolebørn:
Som noget nyt, vil vi løbende de næste par uger opslå spændende aktiviteter og konkrete praktiske ideer til oplevelser i naturen på i Krible Krables facebook-gruppe.
Vi dykker ned i Krible Krables materialer, der ligger gratis til download på vores hjemmesiden, og præsenterer dagligt en let tilgængelig naturaktivitet.
Kriblekrable.nu ligger der små korte instruktionsvideoer, som du kan se sammen med børnene. De viser hvordan man kan indfange smådyrene, og hvordan I sammen kan udføre små og lærerige forsøg.

God fornøjelse
- Lad det Krible og Krable

Med venlig hilsen
Krible & Krable

Kari Hald
Projektleder og naturvejleder

Lenette Schunck
Projektmedarbejder og naturvejleder
foot