headerkrible
foot

Kære Krible Krable-fan

Krible Krable åbner op for bestilling igen 1. marts 2021 ...
- når der er nye og friske undervisningsmaterialer på hylderne.
Årets tema er ForskelLighed og byder på inspiration til, hvordan du kan arbejde med biodiversitet i børnehøjde i dagtilbud og indskoling.
  • ForskelLighed – et inspirationshæfte om at se forskelle og ligheder mellem dyr og de grupper, de tilhører. Her finder du også et væld af idéer til aktiviteter om dyrene.
  • Forskellighedsdug – en dug, der guider børn og voksne til at lægge mærke til de små forskelle og ligheder, der tilsammen kan give et fingerpeg om, hvilket dyr det drejer sig om.
  • Damen, der blev et træ – en højtlæsningsbog skrevet og illustreret af Dorte Abrahamsen om en vild have, som damen ville give en kærlig hånd. Bogen kan børnene få med hjem til deres familier.
  • Mikroforsker – en metoden og en konkurrence – vejledning i Mikroforskermetoden til indskolingen.
  • Mikroforsker i dagtilbud – et inspirationshæfte om hvordan Mikroforskermetoden kan bruges i det pædagogiske arbejde med børn fra 0 – 6 år.
Hvem og hvordan
Krible Krable-materialer er gratis og kan bestilles af fagprofessionelle, som vil arbejde med Krible Krable-emnet med børn fra 0 – 9 år.
Vi kan desværre ikke tilbyde at sende materialet til privatpersoner eller foreninger. Men alle kan downloade udgivelserne her, hvor de løbende vil blive lagt op, efterhånden som de bliver færdigudviklet.
Bestillingsmodulet vil være åbent fra 1. marts til 21. maj. Vi begynder at sende materialet ud lige efter påskeferien.
OBS: Bestræb dig gerne på at lave én samlet bestilling sammen med dine kolleger, så flere dagtilbud og skoler kan få tilsendt gratis materiale. Bestil her fra på mandag.

Mød os på Danmarks Læringsfestival 1.-4. marts
Igen i år deltager Krible Krable på Danmarks Læringsfestival, der som noget nyt foregår online.
Mandag den 1. marts har vi et oplæg fra kl. 16:00 -17:00 om "Nysgerrighed og undringskultur i dagtilbud og indskoling".
Mød os også i udstillingen, hvor vi har en virtuel stand hver dag fra 11 – 17. Her præsenterer vi årets tema ForskelLighed og introducerer hvordan Mikroforsker kan bruges i dagtilbud og indskoling.
Det er gratis at besøge udstillingen. Tilmeld dig her.


- Lad det Krible og Krable

Med venlig hilsen
Krible & Krable

Kari Hald
Projektleder og naturvejleder

Lenette Schunck
Projektmedarbejder og naturvejleder