headerkrible
foot

Kære Krible Krable-fan


Få et gratis besøg af en naturvejleder der arbejder med Mikroforskermetoden - målrettet indskolingen
Naturvejledning Danmark og Krible Krable tilbyder et gratis kompetenceløft i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen 2020 med fokus på undersøgelsesbaseret undervisning med udgangspunkt i Mikroforskermetoden.
Forløbet tilbydes i ugerne 38, 39 og 40 og udgør et formiddagsmodul. Naturvejlederen underviser eleverne, samtidig med at forløbet fungerer som et mikrokompeteceløft af jer som underviserne.
Læs mere om tilbuddet og hvordan du booker det her.


Mikroforskerkonkurrencen 2020
- er skudt i gang med et brag omkring skolestart den 10. august.
Indtil videre er der over 80 tilmeldte klasser fra hele landet, men der er plads til mange flere.
Du kan stadig nå at tilmelde din indskolingsklasse i hele august måned.
Den afsluttende rapport, skal indsendes via mail til Krible Krable senest den 30. oktober 2020.
Se mere om konkurrencen, og tilmeld jer her.
Du kan også holde dig orienteret i Mikroforsker-gruppen på Facebook, hvor der ugentligt vil komme opslag med tips og tricks til at arbejde med metoden.

Sommerfuglene
- er endelig kommet på vingerne, og i disse varme og tørre dage, er der et farverigt og flaksende liv rundt omkring de nektargivende planter.
Vi har lukket for bestilling af materialer for i år, men du er stadig velkommen til at downloade sommerfuglehæftet: ”Sommerfuglens forunderlige verden”, fra vores hjemmeside kriblekrable.dk.
Det indeholder viden og inspiration til at arbejde med sommerfuglene i dagtilbud og indskoling. Find hæftet her.
Du er stadig meget velkommen til at uploade fotos fra dit pædagogiske arbejde i vores Facebook-gruppe, til fælles inspiration og glæde for alle medlemmerne.

Natsværmerene
Nu begynder mørket at komme snigende lidt tidligere på aftenen, og det er oplagt at bruge de skønne lune sommeraftener til at lokke de smukke natsværmere til.
I kan enten anvende sukkerlokning eller lyslokning; se og download parktisk vejledning her.
Du kan sammensætte din egen lyslokningsrygsæk, se indholdet og forklaring her (Signe fra Kongskilde Naturcenter har lavet denne video), eller låne en rygsæk hos din lokale naturvejleder.
På kortet her, kan du se, hvor der er gratis udlån af Krible Krable-grej og lyslokningsrygsække.





God fornøjelse
- Lad det Krible og Krable

Med venlig hilsen
Krible & Krable

Kari Hald
Projektleder og naturvejleder

Lenette Schunck
Projektmedarbejder og naturvejleder