Krible Krable lancerer i 2020 en fotokonkurrence, hvor børn, deres forældre og deres pædagoger/lærere er inviteret til at deltage med fotos af sommerfugle – fra alle vinkler.
Hvornår?
Konkurrencen starter d. 1. maj og slutter d. 31. maj 2020 klokken 23:59.
Hvordan?
Når konkurrencen slutter, vil et relevant dommerpanel samles og udvælge de fotos, der går videre til runde to, efter at fotograferne er blevet kontaktet, og har accepteret betingelserne for at fortsætte.
Vinderne udpeges af en professionel jury i starten af juni 2020 og får besked direkte på Facebook.
Juryen består af:
- Pernille Hummelgaard Tonnesen – pædagog og sciencepilot
- Michael Winther – biolog og naturvejleder
- Lars Nygaard – fotograf og naturvejleder
Hvad?
Motivet kan være en dagsommerfugl, en natsværmer, sommerfuglelarver, sommerfuglepupper, børn og sommerfugle, børn der er klædt ud som sommerfugle; tænk gerne kreativt og tag et flot, et sjovt eller et anderledes foto, så længe det relaterer til emnet.
Billedet skal være taget i 2020.
Du må beskære billedet og justere kontrast og farve, men ellers ikke gøre brug af yderligere billedbehandling.
Præmier:
Der vil være præmier til de tre bedste i følgende to kategorier:
- Børn der fanger, leger, sanser, eller undersøger sommerfugle i en pædagogisk aktivitet
1.-2.- og 3. præmie er en rygsæk med lyslokningsudstyr, et klassesæt med badges og en bog om krible krable-dyr - Fotos af sommerfugle taget af børn i alderen til og med 9 år,
1.-2.- og 3. præmie er en rygsæk med lyslokningsudstyr, et klassesæt med badges, en kasket og en bog om Krible Krabledyr
Hvem kan deltage?
Alle er velkomne til at deltage med egne fotos, så længe billedet falder ind under én af kategorierne.
Husk at have persondatalovgivningen (GDPR) i baghovedet, når du fotograferer. Du skal have tilladelse for at offentliggøre billeder, hvis enkeltpersoner er i fokus. Situationsbilleder må du gerne dele uden samtykke, så længe ingen med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Med situationsbillede menes, at formålet med billedet er at vise en aktivitet eller situation. Se mere på datatilsynet.dk.
Sådan deltager du:
Du deltager i første runde, ved at uploade dit foto som jpg-fil til vores Krible Krable Facebook-gruppe.
Skriv i kommentarfeltet, hvilken kategori, du ønsker at deltage i.
Skriv også tid og sted, navn på fotografen samt alder hvis fotografen er under 10 år.
Hver fotograf kan maximalt deltage i konkurrencen med tre fotos – udvælg derfor dine bedste fotos.
Når konkurrencen slutter den 31. maj, vil der blive udvalgt ca. 30 fotos, som går videre til 2. runde.
Hvis du bliver udvalgt til at gå videre til 2. runde, får du direkte besked via Facebook og skal acceptere vores betingelser om rettigheder og accept af offentliggørelse, for at fortsætte i konkurrencen.
Vinderne vil blive kontaktet via Facebook. Hvis vinderen ikke, indenfor 7 dage efter at have fået besked, har henvendt sig, forbeholder Krible Krable sig ret til at udpege en anden vinder.
Konkurrencen er ikke på nogen måde tilknyttet, administreret, godkendt eller sponsoreret af Facebook.
Hvis du har spørgsmål til konkurrencen, kan du kontakte Lenette Schunck fra Krible Krable på følgende mail: kriblekrablelenette@gmail.com
Rettigheder
Hvis du går videre til 2. runde får du tilsendt en formular til underskrift.
Her skal du acceptere konkurrencebetingelserne, hvor du giver Krible Krable samtlige brugerrettigheder til det indsendte foto. Det giver Krible krable lov til at offentliggøre dit foto og gøre brug af det i forbindelse med Krible Krables arbejde på websites, sociale medier, workshops, netværksdage og al anden formidling af krible Krable.
Du vil blive krediteret som fotograf i forbindelse med brug af dit foto og ved større trykte udgivelser eller lignende, vil du blive kontaktet.
Du kan downloade en beskrivelse af konkurrencen som PDF-fil her.
