Hop til indholdet
  • Naturvejleder
  • OM
  • Nyheder
  • Kontakt
Tilbage
  • Krible krable universet
  • Mikroforsker
  • Bestil materialer
  • Det sker
  • Tilmeld dig nyhedsbrev
top-with-bg-illu

Kurser der gør en forskel – slås sammen med lign. kursus 3. – 4. februar 2021 som afvikles virtuelt

20. jan kl. 10:00 - 21. jan kl. 15:00

Kurser der gør en forskel – slås sammen med lign. kursus 3. – 4. februar 2021 som afvikles virtuelt

Med fokus på kurser for lærere og pædagoger i dagtilbud og indskolingen

Foråret 2020 har vist os, at der som aldrig før er et ønske og et behov for at arbejde med natur og science udenfor. Lærere og pædagoger efterspørger både hjælp til at komme ud og hjælp til gode aktiviteter.

Samtidig er der også opstået ønsker til nye kursusformer, som passer ind i den hverdag, som lærere og pædagoger står i.

Dette kursus vil sætte fokus på sidemandsoplæring som en kursusform, der kan tilgodese de udfordringer mange lærere og pædagoger står med, i forhold til manglende ressourcer til kursusdeltagelse og implementering af ny praksis i hverdagen.

Kurset bliver en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og kollegial sparring.

Efter dette kursus har du:

  • været med til at udvikle forskellige modeller for sidemandsoplæring tilpasset målgruppens behov og muligheder
  • arbejdet med din rolle på denne type kurser
  • arbejdet med voksnes læring og metoder til forankring af det lærte
  • i sparringsgrupper arbejdet med din drejebog for ”det gode sidemandsforløb”
  • viden om hvordan du kan søge om tilskud til kurser fra Krible-Krable kursuspulje

Din forberedelse:

Måske har du allerede planlagt et kursus af denne type, eller måske har du lyst til at holde kurser for voksne. I begge tilfælde, vil det være værdifuldt for dit udbytte af kurset, hvis du hjemmefra forbereder dig på:

  • Hvem vil du holde kursus for
  • Hvad kunne temaet være
  • Hvilken kursusform kan du anvende
  • Hvilke udfordringer står du med i forbindelse med dit kursus

På kurset vil vi arbejde med:

  • Kursusformål og forventningsafstemning
  • Forskellige kursusformer og -forløb indenfor sidemandsoplæring
  • Idéudveksling af gode aktiviteter, der fremmer refleksion og læring
  • Kursuslederroller – fra underviser til facilitator
  • Voksnes læring og motivation. Hvad er på spil, når voksne skal lære

Kursusledere: Mette Aaskov Knudsen og Lærke Haupt

OBS: Afsæt gerne den 24. juni 2021 til opfølgende erfaringsudveksling og opsamling.
Sted oplyses senere til kursets deltagere.

 

 

Tidspunkt: 20. jan kl. 10:00 - 21. jan kl. 15:00

Sted:

Danhostel
Vestre Ringvej 98
7000 Fredericia

Overnatning i enkeltværelser

Tilmelding:

Via nemtilmeld.dk

 

Arrangør: Krible Krable

Hvem kan deltage: Alle - pris for ikke medlemmer kr. 1.000,-

Pris: Gratis for medlemmer af Naturvejledning Danmark

Max antal deltagere: 20

Krible Krable universet er udviklet i samarbejde mellem Naturvejledning Danmark og DR Ramasjang.

Naturvejledning Danmark
  • Krible Krable
  • Krible Krable Universet
  • Mikroforsker
  • Bestil materialer
  • Nyhedsbrev
  • Det sker
Kontakt

Mail: kriblekrable@natur-vejleder.dk

Projektleder Kari Hald
Tlf: +45 53 56 66 40

Projektmedarbejder
Lenette Schunck Svendsen
Tlf: +45 53 56 66 36

Adresse

Naturvejledning Danmark

Ledreborg Allé 2A

4320 Lejre

Designet af Standoutmedia

Følg os på Facebook!