Lad det krible og krable!

Naturvejledning Danmark har sammen med DR Ramasjang gjort maj til en landsdækkende Krible Krable-måned. Daginstitutioner, skoler, SFO´er og børnefamilier over hele landet, opfordres til at komme ud i naturen – på smådyrsjagt i den nære natur, til lands, til vands og i luften!
Dygtige naturvejledere landet over bakker op om Krible Krable-måneden ved at tilbyde Krible Krable-arrangementer for daginstitutioner, skoler, SFO´er og børnefamilier, samt kurser og workshops for pædagoger og lærere.

Visionen
Visionen med Krible Krable er, at børn, uanset om de bor i byen eller på landet, bliver inspireret til at undersøge og udforske den nære natur og dens beboere gennem spændende aktiviteter, nysgerrighed, leg og læring.

Se en kort info-video om Krible Krable HER.

Krible Krable-jagt under åben himmel og på skærmen
Krible Krable udfolder sig i store og små byer i hele Danmark. Her tilbyder professionelle naturvejledere arrangementer for daginstitutioner, skoler, SFO´er og børnefamilier, i den nære natur.

Daginstitutioner, skoler og SFO´er landet over opfordres til at tilmelde sig Krible Krables nyhedsbrev, bestille undervisningsmaterialer og dermed gribe muligheden for at arbejde med Krible Krable som tema – gerne som del af en tværfaglig læreproces, der inddrager både hoved, krop og sanserne.

DR Ramasjang er Naturvejledning Danmarks samarbejdspartner omkring Krible Krable projektet. DR Ramasjang viser hvert år i maj en uges Krible Krable-tv, den sidste uge i maj måned.
Du finder “Krible Krable” og vores program “MikroMakkerne” på DR Ramasjang App eller on demand tv.

I 2020 indledte Krible Krable et samarbede med DR Lær og udviklede undervisningstemaet: “Superdyr i særklasse

Fakta om projektet

  • Krible Krable-universet er udviklet i et samarbejde mellem Naturvejledning Danmark og DR Ramasjang.
  • Nordea-fonden har støttet Naturvejledning Danmarks arbejde med Krible Krable-projektet til og med 2018– se mere HER
  • Novo Nordisk Fonden støtter projektet fra 2019-2022 – se mere HER.
  • Målgruppen er 0-8 årige børn i daginstitution, skole og SFO, samt og pædagoger, lærere, pædagogstuderende og børnefamilier.
  • Formålet med projektet er at inspirere børn og voksne til at gå på opdagelse i naturen, samt at motivere og ruste pædagoger og lærere til at igangsætte Krible Krable-aktiviteter, forløb og projekter på egen hånd.
  • I 2020 har 63.511 børn haft direkte glæde af Krible Krable gennem naturvejledning og naturoplevelser med udgangspunkt i inspirationsmateriale udviklet og udsendt fra Krible Krable-projektet
  • I 2020 har 12.008 dagplejere, pædagoger, lærere og studerende arrangeret aktiviteter for børn med udgangspunkt i materialer fra Krible Krable projektet.
  • I 2020 har naturvejledere afholdt 1223 Krible Krable-arrangementer for børn og voksne. Tilsammen har der deltaget 30.435 børn og 6.430 voksne.
  • I 2020 var der 100 tilmeldte klasser til årets Mikroforskerkonkurrence.

Rigtig god Krible Krable-jagt!